Hvilken farve du maler dine vægge kan påvirke dit humør

Hvilken farve du maler dine vægge kan påvirke dit humør

Inden du maler dine vægge i alverdens farver, bør du overveje at forskellige farve kan påvirke dig både fysisk og psykologisk.

På baggrund af flere studier med farvepsykologi er det relativt afklaret at farverne i dit hjem påvirker dit humør. Generelt kan man sige at mørke farver giver ro mens lysere farver giver mere energi. Så hvis du maler væggene i dit soveværelse i neongrøn, kan du få svært ved at finde ro om aftenen. Forklaringen på dette skal findes i vores evolution. Før der fandtes elektricitet, var det altid mørkt om aftenen, når det var tid til at sove. Og om morgenen, når man skulle op, var det lyst igen.

En anden farve, du ikke bør bruge til soveværelset, er rød. Rød kan få folks blodtryk og udskillelse af stresshormoner til at stige. Modsat får mørkeblå nuancer folks blodtryk til at falde, hvorfor det kan være et godt valg til soveværelset. Hvis du er forælder til en lille pige, får du måske også lyst til at male hendes værelse lyserødt. Men det er heller ikke en god idé: Lyserød er, ligesom rød, en urolig farve, som kan gøre det svært at falde til ro.

Mal i de farver, der skaber den stemning du ønsker.

Tænk på, hvilken stemning du ønsker at skabe i dit hjem. Selvom mennesker tillægger farver forskellige egenskaber, bør du overveje hvilken stemning du ønsker og hvilke farver der for dig passer til den stemning. Ved fx at male med grønne farver i kreative rum og mere enkle farver i rum, hvor der skal slappes af, hjælper du med at skabe den rette stemning i dit hjem.

Husk, at du altid kan spørge en professionel maler for private til råds og få svar på, hvordan en farve virker i et hjem. De har som regel mange års erfaring med farvede vægge i boliger og kan derfor svare på de fleste af dine spørgsmål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.