Kategori: Artikel Arkiv

Sådan finder du en ny hobby

Trænger du til at lære noget nyt og til lidt afveksling i din hverdag? En ny hobby kan være en god måde at slappe af på, blive god til noget nyt, udfordre dig selv eller bare få mere tid til fordybelse og til dig selv.

Læs med her, og lad dig inspirere til at prøve noget nyt inden for tre forskellige kategorier.

Første skridt

Hvis du mangler en ny fritidsinteresse, er en god måde at finde én, ved at tænke på, hvad du godt kunne lide at lave som barn? Hvad føltes tilfredsstillende at bruge sin tid på? Hvad føltes legende let? Det kan også være noget, man savner at bruge tid på.

Eller simpelthen noget helt nyt, man vil kaste sig ud i. Læs videre i det næste, og se hvad du kunne have brug for.

Sport og motion

Trænger du til at være mere fysisk aktiv i din fritid, så er en hobby inden for sport noget for dig. Her er det også nemt at blive del af et hold, der dyrker sporten og fællesskabet sammen.

En ide kunne være en løbeklub, hvor man er ude og løbe forskellige ruter sammen. Eller det kan også være en holdsport, fx håndbold, hvor man arbejder sammen på et hold og konkurrer mod et andet. Eller noget helt tredje kunne være fx tennis, hvor man hver for sig dyrker konkurrencen.

Kunst og kreativitet

Er du mere kunstnerisk anlagt, eller kunne du tænke dig at udforske dine kunstneriske evner? Trænger du til at være kreativ og til fordybelse? Så kunne keramik, maleri eller et håndværk være noget for dig. Her får du i fællesskab med andre lov til at bruge dine hænder og skabe noget af dig selv. Det er ofte meget meditativt at arbejde med hænderne, og der er tid til ro og fordybelse.

It og computer

Er du mere nørdet og kan godt lide systemer og tal? Så kan it og computere sagtens være en løsning for dig. Måske kan du lide at arbejde med alt det, der ligger bag de hjemmesider, man til daglig klikker sig ind på, fx se her. Måske kan du lide at arbejde med udtryk, grafik og design, altså hvordan hjemmesider ser ud og bruges af internetbrugerne. Eller det kan være du er interesseret i computerspil og gaming. Uanset hvad er der også her tid til fordybelse, at tænke logisk, eller lade sig opsluge af digitale verdener sammen med ens gamervenner.